26. september 2014
I dag går jeg langsomt, fanget i sorgens bly-tunge klokke.
Efterårs-jævndøgnet varslede vinterens komme, tog dig med sig på sit kolde ridt – og frøs mit hjerte til is.
De vandmasser, som længe har fosset fra jord til hav, fosser nu fra vore øjne.
39 år er ingen alder og den Guderne elsker, dør ung. Men det er ingen trøst, for ingen Gud viste sig som din ven.
39 års daglig kamp med et hjerte, som aldrig var stærkt, var som så meget andet ved dig og dit virke, kære Henrik, udtryk for en sjælden styrke.
Var dit hjerte noget af en nitte, blev du til gengæld udstyret med en hjerne, af ypperste kvalitet og to ferme, omhyggelige næver.
Eftertænksomt og ofte muntert fandt du en løsning på interessante problematikker, såvel som på alskens praktiske opgaver – for dig selv, men ikke mindst for os andre. Du var kammerat, man altid kunne regne med.
Med din naturlige autoritet bestred du med rette adskillelige tillidsposter. De tomrum du efterlader, finder næppe din ligemand med det første.
Min tillid fik du en aften, jeg var blevet grundejer af smukke Aflandshage.
Som en havets ridder kom du sejlende og trak mig muntert fri. Gad vist om du hørte mig synge af glæde fra min Likka hele vejen hjem?
Fra tid til anden forærede du mig de dejligste pakker med smukt fileterede fisk. Jeg tror næppe, dronningen spiser så fint.
Filetere kunne du, fiske, sejle og skyde som få; for din far anede ikke, hvad han skulle stille op med sin lille purk, da hjemmets centrum, din elskede mor blev revet fra jer. Så din onkel og tante tog sig af dig og onkel Jørgen Riber tog dig med ombord.
8 år gammel mistede du din mor - men ikke en eneste voksen kunne fjerne din afgrundsdybe, fortvivlende sorg. Man tav og du lille purk, sørgede, så dit hjerte næsten bristede helt og livslysten forlod dig.
Også din far og din kusine måtte du miste alt for tidligt.
Helt bevidst var du om, at man i jeres familie levede på lånt tid på jorden, såvel som på dit elskede hav.
Vi, som har mistet de vigtigste i vores liv, lukker sig enten inde – eller giver vor kærlighed til dyr. Din store omsorg for dine gæs, høns og ænder blev belønnet med en tamhed og et sjældent samarbejde. Blot du viste dig, kom de kaldende imod dig, for pænt at gå i de respektive bure for natten.
I strid modsætning til dette scenarie ses folk, som kun har dyr for pengenes skyld, fare vredt råbende og fægtende rundt. Den slags mennesker og jægerne, som efter at have skudt ene for drabets skyld, smed en sækfuld fugle, de aldrig havde tænkt sig at spise af i dit skur, gjorde dine øjne kolde som is.
En dag ringede du : Kenneth Gøttrup ville i valgkampens rus nedlægge Gåserepublikken. Omgående oprettede jeg face-book siden ”Bevar Gåserepublikken” På et døgn var der 140 medlemmer.
Da min gode ven Thor fortalte mig, du var død på havet, blev jeg dybt ulykkelig.
I samme moment tænkte jeg dels på din onkel Jørgens ensomme farvel tid sin bedste ven – dels på at du var død det helt rigtige sted.
Naturligvis døde du ikke blandt dine elskede dyr, så havde du jo opskræmt dem.
Ære være dit minde du elskelige mand.
I dag går jeg langsomt, fanget i sorgens bly-tunge klokke.
Efterårs-jævndøgnet varslede vinterens komme, tog dig med sig på sit kolde ridt – og frøs mit hjerte til is.
De vandmasser, som længe har fosset fra jord til hav, fosser nu fra vore øjne.
39 år er ingen alder og den Guderne elsker, dør ung. Men det er ingen trøst, for ingen Gud viste sig som din ven.
39 års daglig kamp med et hjerte, som aldrig var stærkt, var som så meget andet ved dig og dit virke, kære Henrik, udtryk for en sjælden styrke.
Var dit hjerte noget af en nitte, blev du til gengæld udstyret med en hjerne, af ypperste kvalitet og to ferme, omhyggelige næver.
Eftertænksomt og ofte muntert fandt du en løsning på interessante problematikker, såvel som på alskens praktiske opgaver – for dig selv, men ikke mindst for os andre. Du var kammerat, man altid kunne regne med.
Med din naturlige autoritet bestred du med rette adskillelige tillidsposter. De tomrum du efterlader, finder næppe din ligemand med det første.
Min tillid fik du en aften, jeg var blevet grundejer af smukke Aflandshage.
Som en havets ridder kom du sejlende og trak mig muntert fri. Gad vist om du hørte mig synge af glæde fra min Likka hele vejen hjem?
Fra tid til anden forærede du mig de dejligste pakker med smukt fileterede fisk. Jeg tror næppe, dronningen spiser så fint.
Filetere kunne du, fiske, sejle og skyde som få; for din far anede ikke, hvad han skulle stille op med sin lille purk, da hjemmets centrum, din elskede mor blev revet fra jer. Så din onkel og tante tog sig af dig og onkel Jørgen Riber tog dig med ombord.
8 år gammel mistede du din mor - men ikke en eneste voksen kunne fjerne din afgrundsdybe, fortvivlende sorg. Man tav og du lille purk, sørgede, så dit hjerte næsten bristede helt og livslysten forlod dig.
Også din far og din kusine måtte du miste alt for tidligt.
Helt bevidst var du om, at man i jeres familie levede på lånt tid på jorden, såvel som på dit elskede hav.
Vi, som har mistet de vigtigste i vores liv, lukker sig enten inde – eller giver vor kærlighed til dyr. Din store omsorg for dine gæs, høns og ænder blev belønnet med en tamhed og et sjældent samarbejde. Blot du viste dig, kom de kaldende imod dig, for pænt at gå i de respektive bure for natten.
I strid modsætning til dette scenarie ses folk, som kun har dyr for pengenes skyld, fare vredt råbende og fægtende rundt. Den slags mennesker og jægerne, som efter at have skudt ene for drabets skyld, smed en sækfuld fugle, de aldrig havde tænkt sig at spise af i dit skur, gjorde dine øjne kolde som is.
En dag ringede du : Kenneth Gøttrup ville i valgkampens rus nedlægge Gåserepublikken. Omgående oprettede jeg face-book siden ”Bevar Gåserepublikken” På et døgn var der 140 medlemmer.
Da min gode ven Thor fortalte mig, du var død på havet, blev jeg dybt ulykkelig.
I samme moment tænkte jeg dels på din onkel Jørgens ensomme farvel tid sin bedste ven – dels på at du var død det helt rigtige sted.
Naturligvis døde du ikke blandt dine elskede dyr, så havde du jo opskræmt dem.
Ære være dit minde du elskelige mand.
