Nåede du et inspirerende besøg hos KUNSTNEREN THOR THEIS LUND i DRAGØR ?
Havnen, hvortil han dagligt tog sin ladcykel for at sidde ved lodstårnet og nyde den friske havluft, var hans andet hjem.
Thor var et meget ydmygt menneske, som trods sit store kunstneriske talent, sit vidunderlige vid, sin videnskapacitet og sit lysende intellekt ikke anså sig selv for noget særligt.
Om ydmygheden skyldtes Dragørs stærke dreng Jante, som det næppe har været nogen fornøjelse at blive mødt af som en bette jysk knejt, anbragt i fattighuset sammen med sin familie, skal jeg lade være usagt; men fakta er, at Thor blev syg, første gang vi skulle udstille sammen på Dragør Kunstmesse. (En festlig week-end, arrangeret af Ingela og Per, de dejlige mennesker. )
Med de næste udstillinger gik det ligeså, og han gik hvileløst rundt, som et menneske, som ikke følte han hørte til noget sted og slet ikke i den kunstnens verden, som han i tryghed beherskede så suverænt.
I, som let hovedrystende kun kendte ham som byens klovn, gik glip af meget. Som en klog kvinde sagde :
” Tag ikke fejl ! På den bænk sidder en videnskapacitet.”
Det var Thor, Ole Miller og Ove Ancher, bænket under lodstårnet, hun talte om. Tre festlige mænd, med hver deres store talent. Nu synger og maler de med englene, så vi andre ikke behøver at være bange for en død i kedsomhed.
Thor havde bl.a. været trommeslager i et rock-band; arbejdet i Grønland og vist i et varmt land og i Dragør som gartner. Dagligt spiste han sund, hjemmelavet mad med mange grøntsager og blev tindrende glad, når yndlings-nevøen, Martin, kom med frisk fisk.
Rigeligt med frisk luft var nødvendigt for hans trivsel, hvorfor forløbet på Amager Hospital, på triste, underbemandede Enggaarden og på Hvidovre Hospital, (hvor de glemte at give ham sondemad en måneds tid ) var ren tortur for ham; men han peb aldrig. Thor led i stilhed som en gammel hund, man ikke kan hjælpe.
Midt i denne fortvivlende situation, bragte uventet familiebesøg af hans eget kød og blod lys i hans øjne.
Thor forstod at glæde sig over små ting i hverdagen – og at glæde andre og var meget vellidt af mange bla. dejlige Aase, som forærede ham varmt tøj, da han trængte. Jeg kunne blive ved at nævne mennesker, som betød noget for Thor, i véd selv, hvem i er og i hjertet er vi alle venner.
Thor var kreativ som få. Hans hjem var en ren Aladdins hule, og en børnehave, han havde inviteret ind, havde inspiration til mange samtaler og projekter år frem. De dage, han havde mødt dem og de små og store havde hilst glade på ham, strålede han ekstra.
Thor elskede sit hjem og sagde :
”Jeg skal bæres ud herfra ! ”
...og sådan blev det. Verdens bedste sosu, Margit, kravlede ind ad vinduet, da du ikke lukkede op og fandt dig bevidstløs, var det i oktober ? Hjem kom du aldrig mere og mens du lå alvorligt syg, men stadig med håb iflg. lægerne, sendte din bolighaj, de ondeste breve. Reno di... som havde pelset din vedligeholdelseskonto for omkring 50.000- og sat to skæve nedslidte køkkenskabe op som slet ikke matchede resten, har tydeligvis ingen skam i livet. Det sidste brev handlede om, at han ville tømme lejligheden og smide alle dine ting ud og han stjal da også dine egne malerier, plus det af Anna Ancher. Mig kuppede han ud på 9 dage en december, Marlena og Johnny lever nu dagligt med hans trusler. Nå, ja, så fik jeg hængt lidt storvask ud midt i nekrologen. Det var vel også på tide !
Havet trak hver eneste sommer og indtil Thor brækkede hoften, nød han sin vandgang ved Roklubben. Om han svømmede i Portugal, husker jeg ikke, men det var en stor glæde for ham, at besøge sin bror og svigerinde.
På sin vis havde Thor et rigere liv end så mange andre, men så var der byrden...
Alkoholisme er aldrig noget bevidst valg, som uhyggeligt mange velhavere hér tydeligvis må sande. ( Ja, man kan godt se / høre / lugte det )
At stoppe er derimod et svært og meget viljes-krævende valg, hvor risikoen for at falde tilbage er et fast livsvilkår.
I mange år holdt Thor solide pauser hver eneste måned, men valget : At holde helt op, blev taget for ham, da han mistede evnen til at styre sine halsmuskler. Det var en ond tid, for samtidig blev hans blik mere klart og blåt og han, som altid havde noget på hjerte - selvom han også var god at være tavs sammen med – kæmpede for at kommunikere med mig, som sjældent forstod ret meget og følte den hjerteskærende magtesløsheden hærge imellem os.
Misundelse fandtes ikke i dit hjerte Thor og du talte altid pænt og oftest med lune om dine medmennesker. Selv om de, som grådigt havde snydt dig ved salg af diverse større fornødenheder, som man ikke kunne få i Dragør.
Som ethvert andet lynende intelligent, videbegærligt og vidende menneske, havde du naturligvis den skønne evne : at undres. Meget blev vendt med os, som holdt af dig, latter var en del af fornøjelsen.
Dine breve blev en legende, da jeg boede i Svaneke og hentede dem hos købkonen. Du malede de skønneste billeder indeni og udenpå og selv postbudet blev begejstret. Teksterne var gaver i sig selv og jeg føler mig meget rig og privilegeret, at jeg blev din ven.
Nu er du rejst hjem til din smukke Dorthe og Dragør er blevet endnu et malerisk, berigende menneske færre og tomheden runger.
Papiret med fisken er ét af de mange skønne breve, Thor berigede mit liv med. Det var en stor sorg at miste en god ven, men det viste sig også, vi var inspirationskilder for hinanden, så jeg kæmper med at få liv i min kreativitet igen.
Hans husvært Reno di...fjernede alt hans bohave - trods skifterettens påbud om at intet måtte røres, da det tilhørte sønnen.
Det er let at forestille sig, at om hans mange vidunderlige, men så usselt stjålne værker sandsynligvis kommer i handlen.
Havnen, hvortil han dagligt tog sin ladcykel for at sidde ved lodstårnet og nyde den friske havluft, var hans andet hjem.
Thor var et meget ydmygt menneske, som trods sit store kunstneriske talent, sit vidunderlige vid, sin videnskapacitet og sit lysende intellekt ikke anså sig selv for noget særligt.
Om ydmygheden skyldtes Dragørs stærke dreng Jante, som det næppe har været nogen fornøjelse at blive mødt af som en bette jysk knejt, anbragt i fattighuset sammen med sin familie, skal jeg lade være usagt; men fakta er, at Thor blev syg, første gang vi skulle udstille sammen på Dragør Kunstmesse. (En festlig week-end, arrangeret af Ingela og Per, de dejlige mennesker. )
Med de næste udstillinger gik det ligeså, og han gik hvileløst rundt, som et menneske, som ikke følte han hørte til noget sted og slet ikke i den kunstnens verden, som han i tryghed beherskede så suverænt.
I, som let hovedrystende kun kendte ham som byens klovn, gik glip af meget. Som en klog kvinde sagde :
” Tag ikke fejl ! På den bænk sidder en videnskapacitet.”
Det var Thor, Ole Miller og Ove Ancher, bænket under lodstårnet, hun talte om. Tre festlige mænd, med hver deres store talent. Nu synger og maler de med englene, så vi andre ikke behøver at være bange for en død i kedsomhed.
Thor havde bl.a. været trommeslager i et rock-band; arbejdet i Grønland og vist i et varmt land og i Dragør som gartner. Dagligt spiste han sund, hjemmelavet mad med mange grøntsager og blev tindrende glad, når yndlings-nevøen, Martin, kom med frisk fisk.
Rigeligt med frisk luft var nødvendigt for hans trivsel, hvorfor forløbet på Amager Hospital, på triste, underbemandede Enggaarden og på Hvidovre Hospital, (hvor de glemte at give ham sondemad en måneds tid ) var ren tortur for ham; men han peb aldrig. Thor led i stilhed som en gammel hund, man ikke kan hjælpe.
Midt i denne fortvivlende situation, bragte uventet familiebesøg af hans eget kød og blod lys i hans øjne.
Thor forstod at glæde sig over små ting i hverdagen – og at glæde andre og var meget vellidt af mange bla. dejlige Aase, som forærede ham varmt tøj, da han trængte. Jeg kunne blive ved at nævne mennesker, som betød noget for Thor, i véd selv, hvem i er og i hjertet er vi alle venner.
Thor var kreativ som få. Hans hjem var en ren Aladdins hule, og en børnehave, han havde inviteret ind, havde inspiration til mange samtaler og projekter år frem. De dage, han havde mødt dem og de små og store havde hilst glade på ham, strålede han ekstra.
Thor elskede sit hjem og sagde :
”Jeg skal bæres ud herfra ! ”
...og sådan blev det. Verdens bedste sosu, Margit, kravlede ind ad vinduet, da du ikke lukkede op og fandt dig bevidstløs, var det i oktober ? Hjem kom du aldrig mere og mens du lå alvorligt syg, men stadig med håb iflg. lægerne, sendte din bolighaj, de ondeste breve. Reno di... som havde pelset din vedligeholdelseskonto for omkring 50.000- og sat to skæve nedslidte køkkenskabe op som slet ikke matchede resten, har tydeligvis ingen skam i livet. Det sidste brev handlede om, at han ville tømme lejligheden og smide alle dine ting ud og han stjal da også dine egne malerier, plus det af Anna Ancher. Mig kuppede han ud på 9 dage en december, Marlena og Johnny lever nu dagligt med hans trusler. Nå, ja, så fik jeg hængt lidt storvask ud midt i nekrologen. Det var vel også på tide !
Havet trak hver eneste sommer og indtil Thor brækkede hoften, nød han sin vandgang ved Roklubben. Om han svømmede i Portugal, husker jeg ikke, men det var en stor glæde for ham, at besøge sin bror og svigerinde.
På sin vis havde Thor et rigere liv end så mange andre, men så var der byrden...
Alkoholisme er aldrig noget bevidst valg, som uhyggeligt mange velhavere hér tydeligvis må sande. ( Ja, man kan godt se / høre / lugte det )
At stoppe er derimod et svært og meget viljes-krævende valg, hvor risikoen for at falde tilbage er et fast livsvilkår.
I mange år holdt Thor solide pauser hver eneste måned, men valget : At holde helt op, blev taget for ham, da han mistede evnen til at styre sine halsmuskler. Det var en ond tid, for samtidig blev hans blik mere klart og blåt og han, som altid havde noget på hjerte - selvom han også var god at være tavs sammen med – kæmpede for at kommunikere med mig, som sjældent forstod ret meget og følte den hjerteskærende magtesløsheden hærge imellem os.
Misundelse fandtes ikke i dit hjerte Thor og du talte altid pænt og oftest med lune om dine medmennesker. Selv om de, som grådigt havde snydt dig ved salg af diverse større fornødenheder, som man ikke kunne få i Dragør.
Som ethvert andet lynende intelligent, videbegærligt og vidende menneske, havde du naturligvis den skønne evne : at undres. Meget blev vendt med os, som holdt af dig, latter var en del af fornøjelsen.
Dine breve blev en legende, da jeg boede i Svaneke og hentede dem hos købkonen. Du malede de skønneste billeder indeni og udenpå og selv postbudet blev begejstret. Teksterne var gaver i sig selv og jeg føler mig meget rig og privilegeret, at jeg blev din ven.
Nu er du rejst hjem til din smukke Dorthe og Dragør er blevet endnu et malerisk, berigende menneske færre og tomheden runger.
Papiret med fisken er ét af de mange skønne breve, Thor berigede mit liv med. Det var en stor sorg at miste en god ven, men det viste sig også, vi var inspirationskilder for hinanden, så jeg kæmper med at få liv i min kreativitet igen.
Hans husvært Reno di...fjernede alt hans bohave - trods skifterettens påbud om at intet måtte røres, da det tilhørte sønnen.
Det er let at forestille sig, at om hans mange vidunderlige, men så usselt stjålne værker sandsynligvis kommer i handlen.
